SmåbørnsRådgivningen er et åbent anonymt tilbud tre timer hver anden onsdag til alle småbørnsfamilier og kommende forældre. Familien eller borgeren kan møde uanmeldt op i Småbørnshuset eller ringe telefonisk i samme tidsrum og vil da kunne søge rådgivning fra samtlige fagkompetencer i huset.
Muligheden for vejledning i SmåbørnsRådgivningen er anonym og uforpligtende – og fremfor alt forebyggende og vejledende. Rådgivningen kan handle om alt, fra få lyttet en ekstra gang til den gravide mave, få vejet baby, få vejledning til sove- eller kostbehov hos barnet eller få rådgivning om, hvilke tilbud eller fællesskaber der findes i kommunen til familier med behov for støtte eller netværk i en presset periode
I 2025 vil der i SmåbørnsRådgivningens åbningstid blive tilbudt en række oplæg for alle kommunens forældre med børn i alderen 0-6 år, med temaer af relevans for målgruppen.
Familiekonsulenten:• Dit barns trivsel og udvikling• At tackle konflikter med dit barn eller dine børn• Problemer i parforholdet, der påvirker børnene• Hvis dit barn har det svært ved jeres skilsmisse• Hvis du oplever usikkerhed i din forældrerolleSocialrådgiveren:• Økonomiske udfordringer i din familie• Hvad der sker, hvis du bliver arbejdsløs• Din families boligsituation• Hvis du bliver syg og skal i kontakt med kommunen• Dine rettigheder når du eller dit barn har et handicap• Hvis der er vold i din familie, eller du kender til vold i en familie• Juridisk sparring og viden om retssystemetDen udgående socialrådgiver:• Udfordringer i din familie• Pædagogisk og faglig støtte og redskaber• Samarbejdet mellem forældre og daginstitution omkring barnet• Frivillige tilbud og gode fællesskaber til familienPsykologen:• Dit barns følelsesmæssige udvikling• Din forståelse og dine forventninger til familielivet• Når det er svært at være mor eller far• Viden om efterfødselsreaktionerSundhedsplejersken:• Hvordan du trøster og beroliger dit spædbarn / lille barn• Søvn og putte ritualer• Mad til dit lille barn• Ideer til at stimulere dit spædbarn / lille barnJordemoderen:• Din graviditet og dit lille barn i maven• Spørgsmål og bekymringer omkring fødslen• Amning - dine forventninger til amning, amme forberedelse og -hjælp• Tryg start for barn og forældre• Dit efterfødselsforløb og barselsperiodenBørnefysioterapeuten:• Dit barns krop, motorik og fysiske udvikling• Inspiration til alderssvarende leg og bevægelse med dit barn• Bekymringer omkring dit barns trivsel, motorik og fysik• Udfordringer med balance, mobilitet og muskulaturRusmiddelkonsulenten:• Hvordan rusmiddelproblematikker kan påvirke din families trivsel• Individuelle behandlingstilbud• Gruppeforløb med mødre og fædre• Håb og drømme om at være den forælder og partner, du ønsker at være
Denne hjemmeside benytter cookies fra tredjepart til besøgsstatistik. Vælger du "Accepter alle", giver du samtykke til at tredjepartsservices må gemme oplysninger om dit besøg. Læs mere om cookies