Om Småbørnshuset

Organisering

Med et udgangspunkt i Helsingør Kommunes Center for Børn, Unge og Familiers fælles strategi om ”at forebygge mere og behandle mindre” gennem tidlige og rettidige indsatser, blev den organisatoriske ramme for Småbørnshuset etableret i august 2022.

Det var af høj ledelsesmæssig og politisk prioritet i kommunen, at indsatser under Barnets Lov (BLK) samt den udvidede sundhedspleje for sårbare gravide og familier med børn mellem 0-6 år skulle samles i en ny afdeling under Center BUF.

Den nye afdeling, Småbørnshuset, skulle videreudvikle fra den dengang rådende BUM-model og implementere en organiseringsmodel med afsæt i et fælles tværfagligt ansvar for familiernes udvikling og trivsel – på tværs af udførerfunktioner og myndighed.

Myndighedskompetencer

Småbørnshuset er organiseret tværfagligt med socialrådgivende myndighedskompetencer i forhold til sager vedrørende gravide og familier med børn fra 0-3 år. Det vil sige at der i Småbørnshuset lokalt er tilknyttet socialrådgivere og udgående socialrådgivere, der kan bevillige de forløb og indsatser, der aftales ift. borgeren. Målgruppen 4-6 år varetages af myndighedskompetencen i Familierådgivningen. Småbørnshuset og Familierådgivningen er begge organiseret i Center for Børn, Unge og Familier.

Afdelingsdiagram